Individuel kognitiv træning

Et skræddersyet rum til dit barns udvikling

Hos CoKo er træningen ikke bare et spørgsmål om at løse opgaver; det er en proces, hvor vi sammen med barnet undersøger selve måden at tænke på. Vi skaber et trygt "laboratorium", hvor det er tilladt at fejle, fordi det er i fejlene og de efterfølgende overvejelser, at den største læring findes.

I et individuelt forløb er laboratoriet reserveret 100 % til dit barn. Nogle børn og unge har brug for fuldstændig ro og et rum uden forstyrrelser, hvor tempoet tilpasses præcis til dem. Det kan gælde børn, der er præget af sårbarhed, skolevægring, angst, ADHD, autisme, eller som er så overbelastede af hverdagens indtryk, at de har brug for én-til-én-støtte til at genfinde trygheden ved læring.

I det individuelle forløb møder vi barnet nøjagtig, hvor det er, og opbygger redskaber, der giver mere mentalt overskud, selvtillid og rygrad i hverdagen.

Hvorfor vælge et individuelt forløb?

Det individuelle forløb giver den ultimative fleksibilitet og dybde. I stedet for at I står uden for døren, er I som forældre med i selve træningsrummet, hvis barnet er med på det. I ser os over skulderen og mærker metoden i praksis, så I løbende får de samme pædagogiske greb ind under huden og kan føre dem direkte videre derhjemme.

I det individuelle rum kan vi:

  • tilpasse tempo og opgaver 1:1: Vi skruer op, ned eller skifter spor præcis i det øjeblik, barnet har brug for det.
  • bygge et nært og trygt tillidsrum: For børn, der har mistet troen på egne evner, skaber vi en rolig ramme helt uden pres fra jævnaldrende.
  • gøre tænkningen synlig for både barn og forældre: Vi undersøger sammen, hvordan barnet løser problemer, hvor det mister tråden, og hvordan nye strategier tages i brug.
  • sikre direkte brobygning til hverdagen: Fordi I overværer træningen, bliver det nemt at genkende situationerne og støtte barnet derhjemme på præcis samme måde.

Det tager barnet (og I) med videre

Målet er at understøtte barnets underliggende funktioner og give det troen på, at det kan trives og lære på sine egne præmisser. I vil typisk opleve, at barnet:

  • får lettere ved at komme i gang: Udvikler overblik, struktur og strategier til at gribe opgaver an, både derhjemme og i skolen.
  • mærker mindre afmagt: Opbygger større frustrationstolerance og lærer at bevare roen i svære eller nye situationer.
  • bliver modigere over for fejl: Udvikler en større faglig og social robusthed, hvor fejl ses som en naturlig del af læringen.
  • opnår indre ejerskab: Får en styrket tro på egne evner og tager mere ansvar for sin egen hverdag.
  • udvikler sit tænkesprog: Får en bevidsthed om sin egen tænkning (metakognition), som gør det nemmere at sætte ord på svære ting.

Sådan foregår forløbet

Et individuelt forløb hos os er et tæt og nærværende trepartssamarbejde mellem os, barnet og jer:

  • Afklarende opstartssamtale

    Vi mødes først til en grundig samtale, hvor vi lærer hinanden at kende og lægger den rigtige retning for forløbet.

  • Individuelle 1:1-sessioner med forældredeltagelse.

    Vi mødes til skræddersyede træningsgange, hvor I som forældre er med i rummet under hele træningen. I ser, hvordan vi arbejder med opgaverne, stiller spørgsmål og fanger de små nuancer i barnets tænkning.

    Er der tale om teenagere, ved vi, at det ikke er alle, der har lyst til at have deres forældre med. Det er også helt okay, men er der basis for det, ser vi store fordele ved, at I er med.

Praktisk information

  • Sted: Boulevarden 30, 1.sal, 9000 Aalborg (eller online)
  • Pris: Opstartssamtale á 75 minutter 950 kr., efterfølgende sessioner á 50 minutter 725 kr. Anbefalet ugentlige træning er 2 sessioner. 
  • Løbende optag