Hvordan gør vi det i praksis ?

Vi tilbyder både individuelle forløb og gruppeforløb.

Jeres barn kan vælge at få kognitiv træning 1:1 eller deltage i en gruppe på max 5 elever. Uanset hvad man vælger, er principperne det samme og man kommer omkring de samme opgaver. Individuel træning er skræddersyet til det enkelte barn og barnet har den kognitive træners fulde opmærksomhed hele tiden. Ved gruppeforløb er trænerens opmærksomhed fordelt mellem de forskellige børn, men der opstår også et samspil mellem børnene, da de har hinanden at lytte til og sparre med.

Barnet bliver præsenteret for forskellige opgavetyper (se eksempel nedenfor) og vil opleve, at træneren undervejs i opgaveløsningen stiller spørgsmål til hans/hendes tænkning, som f.eks.

  • Hvad ved du i forvejen?
  • Hvilke oplysninger skal du bruge?
  • Hvad tror du, du skal? osv.

Det er i virkeligheden denne proces, der er den vigtigste, da det er her, indsigterne ligger.

Intentionen er, at alt det, vi arbejder med i kognitiv træning, skal generaliseres, så det bliver en del af barnets eller den unges værktøjskasse. En værktøjskasse, der ikke kun kan bruges i specifikke fag, men derimod i alle livets facetter.

Vi arbejder ud fra et særligt materiale - Feuerstein Instrumental Enrichment - som er et systematisk og struktureret materialesæt, der er opbygget på en sådan måde, at vi kan arbejde med alle de 28 forskellige dele af kognition, som man inden for denne retning opererer med.

Det kan være, at barnet har brug for at arbejde med måden, han/hun indtager viden og oplysninger på.
I det tilfælde vil vi starte med at udvælge opgaver, der kan sige noget om:

  • Opmærksomhed
    • (Hvor længe kan barnet koncentrere sig? Bliver barnet let afledt, eller er han/hun god til at fokusere på det væsentlige? Kan barnet tilpasse sin opmærksomhed i forhold til opgavens sværhedsgrad?)
  • Hukommelse
    • (F.eks. korttidshukommelse, arbejdstidshukommelse, langtidshukommelse)
  • Ordforråd
    • (Måden barnet bruger det på, og hvor mange ord og begreber han/hun er helt sikker i betydningen af)
  • Selvregulering
    • (Hvor god er barnet til at tilbageholde impulsivitet og til at behovsudsætte?)

Til dette kunne vi bruge instrumentet DOTS.

Opgaverne her består i sin enkelthed at finde nogle givne modelfigurer kun ud fra prikker, der skal forbindes, ved at barnet tegner de blyantstrege der gør, at modelfiguren træder frem.

For at gøre dette effektivt og uden at lave fejl, kræver det, at alle de nævnte dele er i spil for at barnet er effektiv i sin måde at samle oplysninger på.

Vi bruger også taktilt materiale. Det vil sige, nogle figurer, der skal undersøges uden at bruge øjnene. Det kan ske ved, at barnet får bind for øjnene, eller at barnet har hænderne inde i en trækasse, hvor kun vi kan se, hvad barnet laver. Det gør det nemt for os at se hvor god barnets eller den unges opmærksomhed er, fordi vi kan se, hvor nøjagtigt barnet undersøger tingene med fingrene. Vi kan se, hvis barnet er usystematisk og impulsiv, eller om barnet følger en plan og er nøjagtig. Vi kan se, om barnet gentager sin undersøgelse for at huske bedre, eller om barnet er for hurtigt til, at hukommelsen kan følge med.

Selvom der er tale om både tegnede figurer, taktilt materiale og visuelle forlæg, er det opgaver, der er opbygget på en sådan måde, at de kan benyttes til børn fra 9 års alderen og inde i voksenlivet. Det er i samtalen, differentieringen ligger. Abstraktionsniveauet kan variere meget, alt efter hvilket barn der er tale om.

Vores rolle er at stille de rigtige spørgsmål få barnet til at tænke over, hvordan det tænker, både når barnet lykkes i at løse opgaven, men også til at forstå hvorfor, når det ikke lykkes. Målet er, at barnet bliver en selvstændig problemløser, der kan tænke selvstændigt og kritisk.