Hos CoKo møder vi mange børn og unge, der kæmper i skolen. Det er ofte børn, der er både kloge og motiverede, men som alligevel føler, at de løber panden mod en mur. Som forældre eller fagpersoner kan det være svært at se på. Man ved, at potentialet er der, men det kommer ikke rigtigt til udtryk.

Vi har specialiseret os i kognitiv træning. Det lyder måske fint og teknisk, men for os handler det i virkeligheden om noget meget menneskeligt: 

At give barnet de rette værktøjer til at mestre sit eget hoved.

Hvad er kognitiv træning ?

Kognition er et ord for alle de processer, der sker i hjernen, fra vi modtager et indtryk, til vi gør noget ved det. Man kan sammenligne det med et operativsystem på en computer. Hvis systemet kører langsomt eller har små "fejl," hjælper det ikke at købe nye, dyre programmer (som mere dansk- eller matematikundervisning). Vi er nødt til at opdatere selve systemet først.

Vi arbejder ud fra en positiv og tryg overbevisning: Hjernen er formbar. Den er ikke statisk, men kan trænes og udvikles hele livet igennem. Vi ser ikke på begrænsninger, men på hvilke strategier barnet kan træne for at komme videre.

Hvorfor fokus på resultatet sjældent er nok 

Når et barn eller en ung kæmper med noget, er vores naturlige instinkt som forældre at rette resultatet. Hvis pandekagen brænder på, siger vi: "Pas på varmen!" Hvis lektien er forkert, retter vi fejlen i opgavebogen.  

Problemet: 

Når vi kun fokuserer på resultatet (altså fx at svaret på opgaven er forkert, eller at pandekagen er brændt på), gætter vi på, hvor i barnets tankeproces fejlen opstod. Selv om vi faktisk ikke ved, hvor i tankeprocessen det er gået galt for barnet. 

Løsningen: 

Du skal lære at lokalisere problemet. Ved at bruge tænkningens 3 faser kan du præcist se, om fejlen opstod i det, barnet så, det, barnet tænkte, eller det, barnet gjorde.

Nu er fokus ikke længere på at lave opgaven rigtigt, men at hjælpe barnet med at mestre sit eget hoved. Det vil hjælpe barnet til at blive mere selvkørende og få tro på sine egne evner.

De tre faser i barnets tankeproces

For at forstå, hvorfor barnet nogle gange går i stå, kigger vi på tankeprocessen som en rejse i tre etaper. Hvis der er "støj" på vejen (i én af faserne), bliver opgaven svær at løse for barnet. 

Hvis du som forælder bliver bevidst om de tre faser, kan du nemmere sætte ind og hjælpe barnet på vej. 

Brug disse faser som dit værktøj til at finde præcis det sted, hvor du skal sætte ind:

Input-fasen (Dataindsamling) 👁️

Det første skridt er at få fat i den information, man skal bruge. Nogle børn er meget impulsive og kommer til at gætte, før de har læst opgaven færdig. Andre har svært ved at sortere i det, de ser. 

Denne fase handler om, at den unge indsamler informationer fra omverdenen, dvs. det, de ser, hører eller læser. 

Pandekageeksemplet: Har barnet set alle ingredienserne? Har de læst alle trin i opskriften? Er de opmærksomme på, at komfuret har 9 indstillinger? 

Bearbejdnings-fasen (Elaboration/Strategi) ⚙️

Her skal hjernen bruge den information, den lige har samlet ind. Barnet skal sammenligne ting, se mønstre, kategorisere og planlægge næste skridt. 

Det er her, man skaber orden i tankerne og laver en plan for, hvordan opgaven skal løses. 

Pandekageeksemplet: Kan den unge vurdere, at en tændt kogeplade på styrke "9" vil være for varm til pandekager? Kan de sammenligne opskriften med tidligere erfaringer? Kan de forstå, hvad "jævn konsistens" på pandekagedejen betyder i praksis?

Output-fasen (Handling) ➡️

Selvom barnet har forstået opgaven, kan det være svært at få det ud af munden eller ned på papiret. Det kan handle om at overvinde frygten for at svare forkert eller om at finde de præcise ord.

Denne fase er altså den handling, den unge udfører baseret på deres bearbejdning. Dette er ofte det, vi voksne fejlagtigt forsøger at rette - og hvor vi i højere grad burde hjælpe og støtte i alle faserne for at gøre barnet mere selvstændigt i sin tænkning og opgaveløsning. 

Pandekageeksemplet: Er handlingen impulsiv (hælde dejen på panden før smørret)? Kan barnet udvise den passende finmotoriske kontrol af dosering af dej? Bliver panden f.eks. placeret forkert på kogepladen?

Værdien af at lokalisere, hvor barnet sidder fast

Du har nu et groft kort over, hvilke processer barnet går igennem, når det skal lave en opgave eller tage en beslutning. Og at kende faserne er forskellen på, at vi gætter os frem eller giver målrettet støtte. 

• 👁️ Hvis problemet er i inputfasen, skal du hjælpe barnet med at se og indsamle informationer bedre.
• ⚙️ Hvis problemet er i bearbejdningsfasen, skal du hjælpe barnet med at sammenligne og planlægge.
• ➡️ Hvis problemet er i outputfasen, skal du hjælpe barnet med at handle præcist og undgå impulsivitet.

Men hvordan hjælper du barnet på en måde, der ikke bare løser den konkrete opgave, men også gør barnet bedre til selv at tænke og løse problemer næste gang?

Det er her, mediering bliver relevant for dig som forælder. 

Fra at give svaret til at guide tænkningen

Når vi gerne vil hjælpe et barn, der har svært ved en opgave, kommer vi som voksne let til at overtage tænkningen. Vi giver svaret, peger på løsningen eller viser barnet, hvad det skal gøre.

Det kan være en effektiv løsning lige her og nu. Men barnet får ikke nødvendigvis øje på hvordan det selv kunne have fundet frem til løsningen.

Og så risikerer vi faktisk at lære barnet noget helt andet: at det er bedst at vente på, at en voksen hjælper.

Vejen frem er mediering

Når du medierer, fungerer du som et filter mellem barnet og verden. Du guider barnet gennem indtrykkene og hjælper det med at bruge og udvikle sine egne kompetencer.

Du skifter fra at være "svar-giver" til at være "tænke-guide".

I stedet for at sige:

"Du skal gøre sådan her."

kan du fx spørge:

"Hvad ved du allerede, som kan hjælpe dig her?"
"Hvad kunne være en god måde at starte på?"
"Hvad kunne du gøre anderledes?"

På den måde hjælper du ikke bare barnet med at løse den konkrete opgave. Du hjælper barnet med at opdage strategier, det kan bruge igen næste gang.

Og det er netop dét, de følgende spørgsmål kan hjælpe dig med. 

De 3 vigtige medieringsspørgsmål: Din tjekliste

Her får du en række konkrete medieringsspørgsmål, som du kan bruge til at støtte barnet før, under og efter en opgave. 

Det næste skridt 

At forstå de 3 faser og tilsvarende medieringsspørgsmål er en kraftfuld viden, du nu har som forælder. Men det er kun første skridt.

For det er ikke et quick-fix. Man kan ikke med relativt få spørgsmål få sit barn ud af mistrivsel. Men det her er en lille smagsprøve på, hvad der kan være med til at flytte fokus fra at rette barnets fejl til at bevidstgøre barnet, så det bliver mere selvstændigt.

Men for at skabe varige ændringer og den stabile følelse af at kunne mestre hverdagen, som børn og unge, der mistrives, har brug for, skal du mestre hele metoden og have den sådan ind under huden, at det bliver den helt naturlige måde for dig at interagere med barnet/den unge på.

Hos CoKo tilbyder vi - foruden kognitiv træning med barnet/den unge) - 2-dages forældrekurser, hvor vi sammen dykker ned i metoden og lærer dig, hvordan du bruger den med barnet/den unge. 

Vores mål er, at du som forælder bliver klædt på til at vende den nuværende situation:

• Barnet har svært ved at koncentrere sig
• Føler sig bagud i skolen
• Mister overblikket i hverdagen
• Har brug for en anden måde at lære på

Til at:

• Blive mere trygge i at kunne løse opgaver selvstændigt
• Lære bedre og hurtigere
• Turde mere, både fagligt og socialt

På kurset får du en dybere og grundig forståelse for teorien bag de tre faser og kognitiv træning (Feuerstein Instrumental Enrichment), og efterfølgende vil du være i stand til at:

• diagnosticere, hvilke af de tre faser, dit barn ofte ender med at sidde fast i.
• anvende hensigtsmæssige spørgsmål til at støtte barnet i de enkelte faser 
• integrere metoden i hverdags- og læringssituationer (fra pandekager til eksamenslæsning).

➡️ Klik her for at læse mere om vores kommende kursus for forældre.