Hvordan gør vi det i praksis ?


Hos CoKo er træningen ikke bare et spørgsmål om at løse opgaver; det er en proces, hvor vi sammen med barnet undersøger selve måden at tænke på. Vi skaber et trygt "laboratorium", hvor det er tilladt at fejle, fordi det er i fejlene og de efterfølgende overvejelser, at den største læring findes.

Individuelle forløb eller gruppetræning
Vi tilbyder to rammer for træningen, alt efter hvad der passer bedst til jeres barn:

Individuel træning (1:1): Her er barnet i centrum med trænerens fulde opmærksomhed. Vi skræddersyr opgaverne præcis efter barnets dagsform og kognitive profil. Det giver ro til fordybelse og en meget tæt relation.

Gruppeforløb (max 5 deltagere): Selvom opgaverne er de samme, tilføjer gruppen en social dimension. Her lærer børnene at lytte til hinandens strategier og opdager, at andre kan have andre veje til det samme svar. Det skaber et unikt spejlingsrum, der styrker både selvtillid og social forståelse.

Fokus på processen – ikke kun resultatet
I træningen præsenteres barnet for forskellige opgavetyper. Mens blyanten arbejder, stiller mediatoren nysgerrige spørgsmål for at bevidstgøre barnet om dets egne strategier:

  • "Hvad ved du i forvejen, som kan hjælpe dig her?"
  • "Hvilke oplysninger skal du bruge for at komme i gang?"
  • "Hvad er din plan for denne opgave?"

Det er i denne dialog, at indsigterne opstår. Målet er, at barnet opbygger en mental værktøjskasse, som kan tages med ud i virkeligheden – uanset om det gælder matematikstykket i skolen eller konflikthåndtering i frikvarteret.

Opgaverne
Vi benytter det systematiske materialesæt Feuerstein Instrumental Enrichment. Materialet er unikt, fordi det er opbygget til at træne alle de 28 kognitive funktioner, som vi mennesker bruger til at modtage, bearbejde og formidle information.

Hvis et barn f.eks. har svært ved at optage ny viden, arbejder vi målrettet med:

  • Opmærksomhed: Kan barnet fokusere på det væsentlige og styre udenom distraktioner?
  • Hukommelse: Hvordan bruger barnet sin korttids- og arbejdshukommelse mest effektivt?
  • Ordforråd: Er barnet sikker i de begreber, der skal bruges for at forstå en opgave?
  • Selvregulering: Hvordan lærer barnet at dæmpe impulsivitet og tænke, før det handler?

Eksempler
Vi bruger forskellige specialiserede instrumenter i træningen, herunder:

DOTS (Organisation af prikker) Her skal barnet finde og forbinde bestemte figurer i en sky af prikker. Det kræver, at barnet kan planlægge, se mønstre og arbejde systematisk. Det er en effektiv måde at træne evnen til at skabe orden i komplekse informationer.

Taktil træning (Uden brug af synet) Vi bruger også figurer, som barnet skal undersøge udelukkende med fingrene – enten med bind for øjnene eller i en lukket trækasse. Når vi fjerner synssansen, bliver barnets kognitive strategier meget tydelige for os:

  • Arbejder barnet systematisk eller impulsivt?
  • Gentager barnet sin undersøgelse for at huske figuren bedre?
  • Følger barnet en plan, eller gætter det? Dette giver os et knivskarpt billede af barnets arbejdsproces, som vi derefter kan tale med barnet om.

En vej til selvstændighed


Vores opgaver er designet, så de kan bruges af alle fra 9-årsalderen og op gennem voksenlivet. Det er nemlig ikke opgavens sværhedsgrad, men samtalens abstraktionsniveau, der gør forskellen.

Vores rolle som mediatorer er at stille de spørgsmål, der får barnet til at reflektere over sin egen tænkning – både når det lykkes, og når det er svært. På den måde hjælper vi barnet med at transformere sig fra at være modløs eller passiv til at blive en selvstændig, kritisk og løsningsorienteret problemløser.